søndag den 27. januar 2013

Museumsopgave: Dybbøl Banke



Så fik vi taget hul på Museumsopgaven. Når jeg siger vi, så er det fordi vi i vores normale studiegruppe kom til at diskutere, og overveje hvad og hvilket museum, vi skulle besøge. Vi havde begge Dybbøl Skandsemuseum i tankerne, og valgte derfor at lave opgaven sammen.Det skal siges, at både Brian og jeg tidligere havde besøgt Dybbøl skandsemuseum, men oplevelsen stod ikke særlig klar for nogen af os. Efter udtallige besøg på museets hjemmeside, fandt vi ud af, at museet ikke er et normalt museum, men en oplevelsesinstitution ,støttet af staten under overskriften VPAC[1]. Dybbøl Skandsemuseum er altså et oplevelsescenter, hvor ung som gammel kan komme og få viden og indsigt gennem læring og aktivitet. Ideen inspirerede os i den grad til at udforske mulighederne for en eventuel aktivitestudflugt for en gruppe fysisk handicappede borgere. 



[1]VPAC står for Videns Pædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. I 2012 var der 15 VPAC centre i Danmark.



Besøget på Dybbøl Banke 


Temaet "Oplev vinteren 1864" levede i den grad på til sit navn, 
vi havde vist fået for lidt tøj på :-).  




Besøget startede med, at vi så en film omkring , hvad der førte til slaget ved Dybbøl. 



Efterfølgende fortalte en ansat hos museet meget levende og i klædt en uniform fra dengang, om slaget. Han fortalte om geværene, og hvordan de blev brugt. Vi fik lov til at holde geværet og mærke, hvor tungt det var. Der blev også lige affyret et "skud".


















I barakkerne fik vi varmt øl med honning som soldaterne fik dengang, serveret i "gamle" stålkopper. En lokal kvinde anno 1864, læste op fra sin dagbog og en soldat fortalte om sin vej fra Preussen til Dybbøl Banke. 


 

Barakkerne var bygget som dem, soldataterne sov i. Der var en duft af halm, en autentisk oplevelse, eftersom der var minusgrader og sne udenfor, som dengang under krigen. Det eneste man kunne varme sig på, var halmen.















I kogebarakken var der et stort ildsted, hvor soldaterne kunne tilberede deres mad. De havde dog et problem: soldaterne anede ikke hvordan man lavede mad! De var vant til at lillemor lavede mad. Det kom den berømte kogebogsforfatter Madame Mangor for øre, og hun skrev en 15 siders kogebog med titlen: Kogebog for soldaten i felten. Opskrifterne var beskrevet ned til mindste detalje og rettet mod de ingredienser soldataterne havde.



Soldaten kunne berette om et brev, hvor i en søn der var soldat, spørger sin kære moder, hvordan han skulle lave pandekager. Han undrede sig over,  at pandekagen blev underlig - helt sort på den ene side og helt lys på den anden side...

Skulle man koge et blødkogt æg, skulle man tælle til 180 og ville man have et hårdkogt skulle man tælle til 360.




Efter kogebarakken var vi rundt at se skansen. Her en 2,6 tons tung kanon lavet af støbejern og med en levetid på 1000 skud. Igen en meget autentisk oplevelse med minusgrader og en kold, kold vind. Vi kunne levende sætte os ind i soldaternes kamp mod kulden dengang.

Besøget sluttede af med en film om det blodige slag ved Dybbøl.

 



Om museet


Museet er et viden pædagogisk aktivitetscenter og ikke et museum i traditionel forstand. Her kan man bruge sanserne og blive en del af historien. Målgruppen er primært børnefamiler og skolebørn, men de modtager alle grupper og justerer besøget så det passer til gruppen. Stedet er handicapvenligt og man kan komme rundt i kørestol. Personalet er lidt blandet, nogle med en pædagogisk baggrund, andre er historikere.
 
Alt efter sæson er der forskellige aktiviteter som f.eks. kuglestøbning,madlavning i kogeskuret og man kan opleve og blive en del af soldaternes hverdag i Soldaterbyen.
 
 
 

Vores aktiviteter efter besøget


Efter museumsbesøget fik vi inspiration til at lave et madlavningsforløb med mad fra da soldaterne var i felten. Vores målgruppe (nedsat funktion) får her brugt sanserne (smage, dufte, føle) og finmotorikken (hakke,snitte, røre). Målet er at gruppen får en succesoplevelse, de kender måske ikke så meget til madlavning eller har måske aldrig prøvet det.
 
Meningen var, at det skulle være en udendørs aktivitet og maden skulle laves over bål, men grundet snevejr blev det afprøvet i køkkenet. Vi vil senere afprøve det på vores biotop, når vejret indbyder til det.
 
Retterne er med inspiration fra kogebogen "Mad til soldater i felten"
 
Oxekjød med kaal anno 1864












Pandekager som man lavede dem i fælten. 














Det var spændende at lave retterne. Soldaterne havde kun ganske få ingredienser at arbejde med. Da jeg skulle smage pandekagerne tænkte jeg, at det sikkert smagte rædselsfuldt. Pandekager af kun mel og vand! Men det smagte faktisk ok og er ganske mættende.
 
Retten med oksekød valgte jeg, at fint snitte hvidkålen, da det ville være en god måde at træne finmotorikken. Jeg var også skeptisk, da jeg skulle smage denne ret. Kun kål og kød, ingen krydderier. Igen smagte det ok, det smagte af ja - kål og kød.
 

Eksempel fra kogebogen:

Kjød i kaal 
 ½ Pund fersk Oxekjød vadskes godt, og sættes paa Ilden enten heelt eller ituskaaret, med 1 Pot Vand og lidt Salt. Det Skum som  kommer op naar Vandet koger, afskummes, og Kogningen fortsættes med Laag indtil Kjødet er halv mørt. Et lidet Hoved Hvidkaal, som er skaaret i 6 Dele, kommes da derpaa tilligemed en lille Skive Smør, om man har det, og det hele koges under Laag i en Time, eller til Alt er fuldkomment mørt.

Soldaterne der ofte aldrig havde lavet mad, skulle have nogle hurtige og nemme retter, men samtidg retter der gav dem styrke og energi. En af disse retter var stegt flæsk. Soldaterne fik udleveret saltet flæsk så de kunne stege på en pande eller i en gryde. Her er hvad de skulle gøre. 

Stegt flæsk 
Tag en pande eller en gryde, put noget fedtstof i panden. 















Put stille og rolig flæsken i panden. 














Steg i 4min og vend derefter flæsken og steg i 4min. 4min svare som sagt til at tælle til 240 :-)

Hvad der for soldaterne var en udfordring rent madlavningsmæssigt, virker for os måske meget enkelt, men som vores rundviser fortalte så er der historier hvor soldaterne fik meget forkuldet mad, men mon ikke det gled ned alligevel. Soldaten fik ikke meget at spise, og flæsk og pandekager var luksus. Soldaten fik også udlevet brændevin og for yderligere at holde varmen, drak de varm øl med honning. 

Varm øl med honning 
Tag en god stærk øl, eller bare en mørk øl. Hæld den i en gryde og sæt den til at koge. 
Når øllen koger, put to spiseske fuld honning i gryden og lad det koge med. 



























Når honningen er opløst og øllen koger, er den klar til at drikke. 

Jeg kan klart anbefale varm øl og det er så nemt at lave. Alle vores aktiviteter er nemme at gå til, og det skal de også være fordi vi som sagt vil bruge dem til handicappede.    

tirsdag den 8. januar 2013

Opg4: Sundheds og Kulturhistoriske aktiviteter på min biotop



Dagens tur i Sønderskoven foregik ude ved min biotop, turen gav mange gode billeder og oplevelser.
Fokus var områderne motorik, motion og sundhed i naturen og Naturens mange kulturelle og kulturhistoriske elementer.

Sønderskoven der er en forholdsvis gammel skov, rummer mange spænednde hemmligheder, jeg blev ihvertfald overrasket over at skoven der består meget forskellig skov har så mange sundheds mæssige tilbud.
Nu skriver jeg Sønderskoven, da jeg synes skoven rummer mange gode tilbud og gerne vil fortælle om dem også.

Sundhedmæssige, motoriske  og motions aktiviteter 


Først vil jeg starte med min egen biotop. Biotopen der både består af strand, skov og vand, har forskellige motoriske og motionsmæssige tilbud.

Men kan løbe, gå, ride og køre mountainbike på skovens stier. Skoven har mange spændende stier og veje med udfordringer og udsigter.

Her er jeg standset på min mountainbike rute for at vise jer et af det steder hvor man kvit og frit også kan campere og hygge sig omkring et bål. 
















Disse skilte stå forskeliige steder i skoven og viser hvor man må camperer og hvilke ting man skal overholde.








På stranden er der store sten. Her kan man foreksempel hoppe fra den ene til den anden, det kan være med til at styrke ens balance, afstandsbedømmelse etc., som for eksempel kan være en udfordring for den udviklingshæmmede der ofte har motoriske vanskeligheder. Det samme er muligt i skoven hvor træstubbe kan danne rammen om en forhindring i en forhindringsbane.



 












Et andet sted i skoven fandt jeg dette træ, som i denne del af skoven er meget udprægt (Den sydlige del af Sønderskoven er fredet og for lov til at gro vildt, kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Soenderjylland/SoenderskovenAls/). Træerne for lov til at ligge, men så kan man jo bruge dem til noget andet. Dette træ kan foreksempel bruges til balancebom.















Et andet sted i skoven er træerne så indbydende at de ligefrem indbyder til en rask klatretur.

















Kulturhistorisk aktiviteter


Ligeledes rummer min biotop forskellige kulturhistoriske besøgmuligheder. Ikke mindst stien der går igennem min biotop, nemlig Gendarmstien, som er den sti hvor Gendarmerne gik og bevogtede den danske grænse for fjenden fra syd (http://da.wikipedia.org/wiki/Gendarmstien). Stien bliver den dag i dag holdt ren for naturens gang og det kan anbefales at gå turen, og evt campere undervejs.  

















Inde i skoven findes et stort antal af gravhøje, tuegrave og skålsten og ikke så langt fra min biotop er der på det højeste sted i området en middelaldergravhøj. Det er næsten ikke til at se den for naturen for lov til at gå sin gang og den er næsten tilgoet, dog holder man højen så besøgende kan finde den. Jeg måtte køre igennem skoven flere gange før jeg fandt den. (Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Soenderjylland/SoenderskovenAls/)

Middelaldergravhøj, man kan lige se gravkammeret, stenene er forsvundet.
Muligvis en sten fra en gravhøj, jeg er ved at undersøge det :-)










Min biotop og området omkring min biotop rummer mange spændende ting og jeg vil i de følgende indlæg undersøge dem nærmere. 









mandag den 7. januar 2013

Færdig pasnings- vejledning for bænkebidere


En pasningsvejledning til
institutioner der mangler
inspiration til dyrehold.

BÆNKEBIDER



Udarbejdet af Brian Riis Thomsen
VNT UCSyd 2012

Ja du tænker nok... En bænkebider!! Den kan man da ikke holde?? Det var også lidt med den tanke at jeg valgte at tage bænkebideren som mit dyr til dyrehold, og jeg blev klogere. Bænkebideren er faktisk er både et spændende og nemt dyr at holde. Dog skal de store drenge ikke forvente det store actiondyr.


Hvem kan holde bænkebidere?
Jeg vil sige at det både er børn, unge og ældre der kan holde bænkebidere. Uanset om man er fysisk eller psykisk hæmmet så er bænkebidderne utroligt gode dyr at have, de er meget stille og medgørlige og kræver ikke den store plads. Dog kan bænkebiderne ikke klare for høje temperaturer og trives bedst udendøre. Senere vil jeg komme ind på hvordan bænkebidere trives bedst.

Lad mig give et eksempel på hvordan bænkebideren eller skebsdyr kan bruges som pædagogisk redskab.

Eks. Gennem mit arbejde på et beskyttet værksted har jeg stiftet bekendskeb med betydningen af at have dyr i gangen. Værkstedet som rummer mange forskellige borgertyper med forskellige handicaps og hver borger har stor gavn af dyrene, f.eks fiskene. Daghjemsbrugerne som ofte hverken har sprog eller hørelse, kan sidde i ro og fred og iagtage dyrene svømme rundt på ofte meget små områder, så de kan få rdet hele med. Og så er der den mere velfungerende udviklingshæmmede som kan være en vigtig brik i dyreholdet. Her kan borgeren hjælpe med til at holde akvariet rent, fodre etc.
I min verden er det det samme med bænkebidere eller krebsdyr, som har lidt de samme egenskaber som fisk.




Hvad er en bænkebider så?

SE HVAD JEG KAN!!


Mange har set dem under en sten et træ etc., men er det et insekt eller hvad er det? Jeg var selv overbevist om at en bænkebider var et insekt, men nej. En bænkebider er faktisk et krebsdyr, altså i familie med en reje. Dog er krebsdyr også i familie med insekter, men krebsdyr har ofte en hård skal der beskytter den mod fjender.

Bænkebideren består af mange ydre skaller som både beskytter dyrets bløde dele om omgivelserne men også mod fjender. (St. Pierre, Stephanie (2002) Bænkebider)

Hvis jeg skal beskrive bænkebideren:
  • Så er den ofte grå brunlig.
  • Den har 14 ben.
  • Den har en flad mave.
  • På toppen har den korte antenner.
  • Hvis bænkebideren føler sig truet så ruller den sig sammen.
  • Bænkebideren har noget oplagt fået sit navn fordi den ofte er at finde i gamle halv rådne træbænke.
  • En nedbryder










Bænkebiderenens behov og adfærd

Hvad skal de have at spise?

Græs er rigtig god føde for vores bænkebider. De kan også godt lide døde halvopløse blade blade eller gammel frugt. Bænkebidere spiser sågar det de så meget ynder at bo i nemlig gamle rådne træstammer.
Der kan gå lang tid imellem at de spiser, jeg har selv erfaret at de især nu her i frost og vinterperioder helt går i stå og de altså ikke spiser i flere dage. Men man skal være opmærksom på at bænkebidere sagtens kan spise græs der er halv nedbrudt. En bænkebider er en nedbryder, så det er helt normalt. (St. Pierre, Stephanie (2002) Bænkebider)


Kom så skal i se hvor jeg bor!!

Bænkebideren bor ikke som andre krebsdyr i vand, nej men tilgengæld er det livsnødvendigt at de holder sig fugtige eller dør de. Bænkebiderne søger altså ind under døde træstammer, sten eller sprækker i muren, det vigtigste er at der er køligt og fugtigt.
Jeg har selv gjort mig den erfaring at bænkebideren skal bo koldt og fugtigt, de første gik til fordi jeg holdt dem inde i en kælder.
Tit og ofte søger bænkebiderne ind helt ind hvor de kan gemme sig og sidde i ly.

 Hjemme i haven
Ude i skoven 







Jeg har indrette bænkebiderlejligheden på samme måde som skovbunden, og det kan anbefales da det er vigtigt at bænkebidderne kan føle sige hjemme og så de lige som ude i naturen kan finde lyd for vejr og vind.

I bunden har jeg lagt et lag af god muld fra skoven ca 10cm. Oven på det har jeg et lag af skovens nedbrudte kviste og blade ca 5cm. Så er der et lag af bark og rådne træstammer, mos og andet godt. Øverst har jeg brugt døde blade og andet godt, laget isolere ovenfra og giver noget at spise til bænkebideren. Uden om plastickassen har jeg lagt en vintermåtte for også at give læ til kasses bund og sider. (St. Pierre, Stephanie (2002) Bænkebider)

Se linket herunder så kan du se nogle af mine bænkebidere i fuld udfoldelse.




Som sagt så er det vigtig at bænkebideren bor som den bor ude i skoven, byen, haven etc., dette skyldes ikke mindst at den er en vekselvarme dyr. Hvis det bliver alt for koldt så går den i dvale og kan ikke bevæge sig. Netop dette oplevede jeg da vinteren satte ind i starten af december og det blev koldt, da var mine bænkebidere ikke særligt aktive og der skete ikke ret meget, men efter frosten er væk er de blevet meget mere aktive, til stor glæde for mit kamrea og min blog :-)

Nå tilbage til min vejledning...


Jeg arbejder for ny naturen!!

Bænkebideren som er nataktiv har altså ikke noget imod at ligge skjudt fra solen og menneskene de befinder sig bedst i nærheden af jorden. Dette faktum hænger sammen med at de er et vigtigt led i den cyklus som er så vigtig for skovbunden eller jorden generelt. Bænkebideren nedbryder blade og træer og deres afføring giver vigtig næring til jorden. Næring der for plandterne til at gro. (St. Pierre, Stephanie (2002) Bænkebider)


Hvorfor lige bænkebider?

Jeg må nok sige at bænkebideren ikke var en af de dyr jeg lage mest mærke til ude i naturen og ikke mindste på min biotop, men efter at have læst og studeret dyret har jeg måtte erkende at de i den grad er repræsenteret ude ved min biotop. Kombinationen af megen skygge, fugtige områder og mange rådne træstammer er perfekt for bænkebideren. Jeg var lidt nervøs for at de alle skulle dør her i vinteren men der er ikke sket. Dog var det sjovt nok ikke der jeg fandt de første bænkebiddere, dem fandt jeg lige ude foran min dør under en sten, ja der kan man bare se.

Da jeg fik opgaven var jeg på udkig efter et nemt, billigt, spændende, hverdagsagtigt dyr, og det må jeg sige at bænkebideren er. Det er også derfor jeg siger at dette dyr er egnet til en stor gruppe børn, unge, ældre borgere. Men hvordan kan denne gruppe dyr indgå i det daglige pædagogiske arbejde?

Eksempler på hvad man kan lave med sine bænkebidere:

Lære og oplevelse

Først og fremmest er der vigtigt at man underviser de borgere der skal holde bænkebidere, dyret er ret følsomt i forhold til temperaturskift og pludselige skift, og derfor er det vigtigt at man ved hvad man har med at gøre. Selv eksperimenterede jeg med hvad bænkebiderene bedste kunne lide at spise, det kan børene også være med til. Børnene kan også være med til aktivt at lære dyret at kende, det kan ske i form af en quiz eller andet.

Lære og erfaringsprocessen kan så fortsætte ude i skoven. Hvert barn/ung/voksen kunne evt udstyres med hver deres syltetøjsglas og en pindsæt og så gå på opdagelse i naturen, løfte sten grene og se hvor mange man kan finde.

Det man så finder og tager med fra skoven, kan nærstuderes under lup når man kommer hjem igen. Selv har jeg brugt et par hundrede på et digitalt zoom kamera så man kan komme helt tæt på. Billederne som man tager med kameraet kan så vises på projekteren og man kan sammen lære meget, bl.a at der ikke er langt fra en bænkebider under lup og den sidste nye Alienfilm :-)















Litteraturliste:

Bøger:

St. Pierre, Stephanie (2002) Bænkebider

Madsen, Bent Leicht (2002): Børn, dyr og natur. Forlaget børn og unge

Internettet:

http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=109

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Krebsdyr/b%C3%A6nkebidere

http://brianriisthomsen.blogspot.dk/2013/01/der-er-liv-pa-mit-dyrehold.html