onsdag den 26. oktober 2011

Dyr fra min Biotop

MIN BIOTOP - Planter og Dyr
Min Biotop indeholder flere forskellige dyr og planter, her er nogen af dem. Området er et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle. Og som en af de få steder I landet, er her en bestand af Løvfrøer. Min Biotop er både sø, mose og strand.

Løvfrø (Almindelig Løvfrø) Hyla arboreaKlasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Løvfrøer (Hylidae)


Kendetegn: Kropslængde 3,5-4,5 cm, undtagelsesvis 5 cm. Hunnen er en anelse større end hannen. Som den eneste danske padde har den udvidede hæfteskiver på finger- og tåspidser.
Denne lille frø er let genkendelig på sin klare og stærke grønne farve. Men f.eks. i koldt vejr og efter endt parring kan den skifte farve til grågrøn eller sortgrøn: dette farveskifte er et resultat af temperaturfald og sindstilstand. Der løber en sortbrun stribe på hver side af kroppen fra næseboret gennem øjet til låret. Stribens forløb bidrager til at gøre øjet mindre synligt. Fra hoften er der en sidegren eller slynge på striben op på ryggen, en såkaldt "hofteslynge". På grænsen af sidestriben og den grønne rygfarve kan der være en gullig zone. Hvor sidestriben grænser op til oversidens grønne grundfarve, er der normalt en gullig zone.
Huden på undersiden er kornet og hvidlig til grålig.
Hannen har en veludviklet kvækkepose på struben. Når hannen ikke kvækker, kan den kendes på, at kvækkeposen danner en løs hudfold på struben. Derfor er hannens strube brun, hvorimod hunnens er lys ligesom resten af undersiden.
Haletudsen eller larven forvandler sig normalt ved godt 4 cm totallængde, men kan blive op til 5 cm. Den kan ret let identificeres ud fra sin brede krop med øjnene siddende langt ude til siden. Den har høje halebræmmer, og halen ender i en spids. Oversiden er brunlig, ofte med et olivenfarvet skær, og den har gyldne prikker. Halebræmmerne er gullige, til tider med mørke pletter. Mundfeltet kan virke trekantet og har to tandrækker over munden og tre under munden.

Levested: Ynglevandhullerne er som udgangspunkt varme, fri for fisk, rene og med god vegetation, men ikke overbegroede og skyggede, og de huser adskillige paddearter. De kan være både temporære og permanente, men der skal være lavvandede partier, der kan opvarmes godt af solen. Landhabitaten, som frøerne benytter uden for yngletiden, er typisk soleksponeret buskads i læ såsom brombær, tjørn og hassel, men også anden form for relativt storbladet vegetation, der ikke er for lav. Løvfrøer opholder sig i højder af mere end 1 meter og normalt 2-3 meter, men kan også forekomme højt oppe i buske og træer. Ingen andre danske padder er decideret klatrende. Afstanden fra ynglevandhul til sommerhabitat er typisk op til omkring 600 meter, men kan også være 1 km eller endog endnu længere. De voksne frøer tilbagelægger således den distance, når forplantningen er afsluttet. Bestandene trives bedst, når denne afstand er lille og helst forløber via våde enge, levende hegn og lign.
Løvfrøens store mobilitet gør, at den har en god spredningsevne og kan kolonisere nye vandhuller flere km væk fra de eksisterende.

Udbredelse: I Danmark finder vi hovedsagelig arten i afgrænsede sydlige egne. Den er udbredt på Bornholm, i spredte dele af Sjællands sydlige halvdel, på Lolland, i et lille område af det sydvestlige Fyn, på Als, i det sydøstlige Jylland samt omegnen af Århus og derfra sydpå ned mod Odder.
Ødelæggelser af både vand- og landhabitater gennem det meste af 1900-tallet medførte meget drastiske tilbagegange for løvfrøen. Men startende på Bornholm i 1980’erne og lidt senere Als har en målrettet indsats for at genoprette levesteder i Danmark båret frugt, så trusselsbilledet ikke længere er så negativt. Metapopulationen omkring Århus stammer fra et genudsættelsesprojekt i 1985, og den er i dag stor og levedygtig.
Små isolerede populationer på Lolland og Sjælland med ringe fertilitet gav mistanke om indavlsdepressioner. Som et forskningsprojekt udsattes således løvfrøer (indsamlet som æg) fra to små sydsjællandske populationer på det militære øvelsesterræn ved Antvors.

Det er desværre ikke et billede jeg har taget, det eneste jeg fik var et glimt af arten.




Butsnudet Frø (Rana temporaria)
Klasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Egentlige Frøer (Ranidae)

Kendetegn: Der findes tre arter af "brune frøer" der ligner hinanden meget. Det er butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige eller grønbrunlige, og at der på hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går en mørk stribe gennem øjet og danner det der kaldes tindingepletten. På tindingen sidder en tydelig trommehinde. Bagbenene er lange med mørke tværbånd. På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er meget vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer.
Butsnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er kortere end bagerste tåled og blød af føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 70-80 grader.
Stemmen er en kurrende lyd som kan høres på op til ca. 40 meters afstand. Butsnudet frø lyder ikke som de to andre brune frøer.
Hannen kan være blålig i yngleperioden. Hannen har desuden mere svømmehud end hunnene, hvilket kan ses på, at de to yderste led af den længste tå er frie af svømmehuden hos hannen, mens det er de tre yderste led hos hunnen.
Æggene lægges i store plamager og kan være svære at kende fra spidssnudet frø, men gelémassen virker dog mere uklar og tynd hos butsnudet frø.
Larverne kan godt artsbestemmes, men der er forskellige kendetegn i de forskellige aldersklasser. Her er det en god ide at bruge en bestemmelsesnøgne (se Fog et. al. 2001).
Levested:
Butsnudet frø yngler i søer og vandhuller med en lavvandet bredzone. Arten tåler en del forurening, så længe der er insekter til haletudserne (larverne). Trives i det afvekslende kulturlandskab hvor de voksne på land efter yngleperioden opholder sig i mange forskellige naturtyper relativt tæt på vandhullerne. Udbredelse:
Butsnudet frø findes i det meste af landet, dog ikke Bornholm, Det sydfynske Øhav, Læsø, Lolland, Falster og Møn.































Rådyr (Capreolus capreolus)


Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Klovdyr (Artiodactyla)
Familie: Hjortefamilien (Cervidae)

Kendetegn: Rådyret er danmarks mindste hjorteart. Længde 100-140 cm, højde 60-90 cm, vægt 20-40 kg.
Sommerpelsen er hos hannen (bukken) mørkt rødbrun, mens hunnen (råen) er lyst rødbrun, begge med let gulligt haleparti. Sommerpels fra april/maj til september/oktober. Vinterpelsen gråbrun og noget kraftigere med hvidt haleparti. Meget kort hale. Relativt stort snudeparti og store øjne. Lammene (rålam) er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om hunde der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.

Levested: Åbne skove, skovkanter og krat.























Hættemåge(Chroicocephalus ridibundus)

Klasse:
Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger (Laridae)

Kendetegn: Længde 35-39 cm, vingefang 90-102 cm. Den videst udbredte måge i Europa. 2. aldersklasser.

Adulte fugle har mørkebrun hætte. Ben og næb er mørkerøde.
Den fælder til vinterdragt i aug. og får hvidt hoved med mørke øredækfjer.
Ungfugle kendes på meget brunt på oversiden.
Stående fugle kendes på størrelse, hovedtegning (hætte eller
mørk øreplet; kun smalle hvide "øjenlåg" og hos adulte røde næb og ben).

Levested:Yngler i store kolonier ved søer med rørskove og i moser, ofte nær fjorde eller kyster.

Udbredelse:Udbredt i hele landet.






















Gråand (Anas platyrhynchos)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Længde 55-65 cm. Vingefang 80-90 cm. En stor svømmeand og den mest almindelige i Danmark. Kendes i flugten på det blå vingespejl med hvide kanter, brede vinger og kort rund hale. Hannen i pragtdragt har grønt hoved, gult næb og hvid halsring. De sorte halefjer bøjer, så de danner en "krølle på halen". Hunnen er brunplettet med sort øjenstribe. Næbbet er gulligt med indslag af sort. Stemmen er det karakteristiske
"rab-rab-rab"

Levested:Lever ved søer, i parker, moser, ferske enge, strandenge, fjorde og øer ved saltvand.

Udbredelse:Udbredt i hele landet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar