Mere uddybende biotop

Rynket Rose (Hybenrose) (Rosa rugosa)


Klasse:Tokimbladede planter (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Tæt bestanddannende busk, 20-200cm høj med talrige tætsiddende rette barktorne og stive stikkende hår. Spredte uligefinnede blade med 5-9 rynkede, på oversiden skinnende mørkegrønne, på undersiden matte tæthårede, rund-savtakkede småblade.
5-talligt bloster med talrige støvdragere og grifler. Blomsterne er som regel enlige eller fåtallige med helrandede blivende bægerblade og mørkt rosa eller hvide kronblade. De røde hyben har talrige nødeagtige frugtanlæg og er svagt fladtrykt kugleformet på 2-3cm i diameter og er oftest glat.

Levested:
Introduceret fra Østasien.
Findes i Danmark både plantet i haver og sommerhusområder og naturaliseret i kystnære habitater.
Hjemmehørende i Japan, Kurillerne, Kamtjatka, Sakhalin, østlige Rusland, Koreanske halvø og nordøstlige Kina

Udbredelse:
Meget almindelig i hele landet i kystegne, men er hyppigt plantet indlands.

Almindelig Taks (Taxus baccata)


Klasse: Nåletræer (Pinopsida)
Orden: Taksordenen (Taxales)
Familie: Taksfamilien (Taxaceae)

Kendetegn: Taks kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde 10-45 mm. lange nåle, der på oversiden er mørkegrønne med fremtrædende midtribbe. De er regelmæssigt, mere eller mindre toradet anbragt. I modsætning til mange nåletræer er Taks uden aromatisk lugt og mangler harpikskanaler, som de andre har.Hanblomsterne er lysegule og sidder i tætte klaser, Hunblomsterne er enlige. Frugten er en etfrøet bæragtig kogle, først grøn, senere rød. Årsskuddene er først grønne, siden rødbrune; barken er glat, hos ældre individer afskallende, grå til rødbrun.


Levested:
LIdt fugtig, gerne kalkholdig bund i skove, krat m.v.


Udbredelse:
Almindelig Taks må efterhånden betegnes som temmelig almindelig som forvildet fra dyrkning. Den er blevet stedse almindeligere i Danmark inden for de sidste ca. 30 år.
I Danmark er Taks vistnok oprindeligt vildtvoksende ved Munkebjerg ved Vejle, og kun der. Men den har i historisk tid været langt mere udbredt (ses bl.a. af stednavne).
Den forvildes dog let fra f.eks. haver, parker og kirkegårde, hvor den anvendes meget, og opvækst på op til 2-3 meter eller mere ses med stigende hyppighed i især bynære skove og krat.
På bl.a. Møns Klint kan den være naturligt indvandret fra Rügen i Nordtyskland, hvor den gror vildt.

Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)

Klasse:Bregner (Filicopsida)

Orden: Engelsødordenen (Polypodiales)

Familie: Frynsebregnefamilen (Woodsiaceae)

Kendetegn: Tredelt Egebregne er indtil 40 cm høj, dog ofte lavere. Den har krybende jordstængel og er ikke tueformet.
Bladstilken er glinsende og brun.

Bladpladen er 2 x fjersnitdelt med 3 primærafsnit, der er omtrent lige store, så bladet fremtræder 3-delt.

Bladpladen er mere eller mindre horisontalt stillet, tynd, glat og lysegrøn.

Bladplade og stilk er kirtelløse.

Sporehushobene er runde og uden slør.

Levested:

Skygget, gerne lidt fugtig, mager til mesotrof bund i gamle løvskove, på overdrev, ikke for våde moser etc.

Udbredelse:
Hist og her til temmelig almindelig i det meste af Danmark, dog ret sjælden i Vestjylland.

Lille Gift-Skørhat (Russula mairei)

Klasse:Lamelsvampe (Agaricomycetes)

Orden: Skørhatordenen (Russulales)

Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Sporestøv hvidt, smag brændende skarp. Hat 3-6 cm bred, hvælvet, siden nedtrykt, kun svagt kamfuret i randen, højrød, hathud kort aftrækkelig. Lameller alle lige lange, hvide, med blågrønt skær. Stok cylindrisk til kølleformet, hvid. Kød skørt, med frugtagtig lugt.

Levested:

I bøgeskove, især på morbund.

Udbredelse: Almindelig i Danmark; meget almindelig på Sjælland, hist og her i Østjylland, Sønderjylland, på Fyn og Lolland-Falster-Møn, i resten af landet sjælden eller manglende. Arten har tidligere været en del af den bredere art Giftig Skørhat, som art blev den introduceret i Danmark af Morten Lange i 1961. Det latinske artsnavn betyder Maires (Maire var en fransk mykolog). I udlandet bruges artsnavnet nobilis (fornem) om denne art.

Strand-Siv (Juncus maritimus) 
Klasse: Enkimbladede planter (Liliopsida)
Orden: Sivordenen (Juncales)
Familie: Sivfamilien (Juncaceae)

Kendetegn:
En indtil meterhøj siv, som er påfaldende sej, hård og med påfaldende stive og stikkende bladspidser. Stråene er bleggrønne og udgår fra krybende jordstængler, men ikke sjældent vokser de så tæt, at planten fremtræder næsten tueformet.
Blomsterstanden er åben, i 2-3 ret tydelige etager og forsynet med 2, et kort og et langt, støtteblad.
De 6 blosterblade er lyst gulbrune og forskellige: de 3 ydre er indtil 4,5 mm lange og spidse; de 3 indre er tydeligt kortere end de ydre og butte.
Frøkapslen er ca. 3 mm lang, brunglinsende og i reglen spids; den rager op over blosterbladene. Frøene er 0,8-1,2 mm lange og med vedhæng i begge ender.

Levested:Strandenge og leret saltholdig bund ved kysterne.

Udbredelse:Strand-Siv er temmelig almindelig ved kyster på Lolland, Falster og Møn, hvor den lokalt kan være talrig. Den er ret sjælden ved øvrige kyster på Øerne, i Østjylland og på Bornholm - og fraværende i den øvrige del af landet.
Den virker meget stationær og optræder sjældent som pionerplante; dog er den for nyligt fundet nyindvandret på den kunstige ø Peberholm i Øresund.
Strand-Siv findes udbredt ved kyster i Vest- og Sydeuropa, f.eks. Storbritannien og Middelhavsområdet. Danmark ligger på nordgrænsen af dens udbredelsesområde, og det er sandsynligt, at den vil brede sig som følge af temperaturstigningerne.