tirsdag den 1. november 2011
onsdag den 26. oktober 2011
Dyr fra min Biotop
MIN BIOTOP - Planter og Dyr
Min Biotop indeholder flere forskellige dyr og planter, her er nogen af dem. Området er et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle. Og som en af de få steder I landet, er her en bestand af Løvfrøer. Min Biotop er både sø, mose og strand.
Løvfrø (Almindelig Løvfrø) Hyla arboreaKlasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Løvfrøer (Hylidae)
Kendetegn: Kropslængde 3,5-4,5 cm, undtagelsesvis 5 cm. Hunnen er en anelse større end hannen. Som den eneste danske padde har den udvidede hæfteskiver på finger- og tåspidser.
Denne lille frø er let genkendelig på sin klare og stærke grønne farve. Men f.eks. i koldt vejr og efter endt parring kan den skifte farve til grågrøn eller sortgrøn: dette farveskifte er et resultat af temperaturfald og sindstilstand. Der løber en sortbrun stribe på hver side af kroppen fra næseboret gennem øjet til låret. Stribens forløb bidrager til at gøre øjet mindre synligt. Fra hoften er der en sidegren eller slynge på striben op på ryggen, en såkaldt "hofteslynge". På grænsen af sidestriben og den grønne rygfarve kan der være en gullig zone. Hvor sidestriben grænser op til oversidens grønne grundfarve, er der normalt en gullig zone.
Huden på undersiden er kornet og hvidlig til grålig.
Hannen har en veludviklet kvækkepose på struben. Når hannen ikke kvækker, kan den kendes på, at kvækkeposen danner en løs hudfold på struben. Derfor er hannens strube brun, hvorimod hunnens er lys ligesom resten af undersiden.
Haletudsen eller larven forvandler sig normalt ved godt 4 cm totallængde, men kan blive op til 5 cm. Den kan ret let identificeres ud fra sin brede krop med øjnene siddende langt ude til siden. Den har høje halebræmmer, og halen ender i en spids. Oversiden er brunlig, ofte med et olivenfarvet skær, og den har gyldne prikker. Halebræmmerne er gullige, til tider med mørke pletter. Mundfeltet kan virke trekantet og har to tandrækker over munden og tre under munden.
Levested: Ynglevandhullerne er som udgangspunkt varme, fri for fisk, rene og med god vegetation, men ikke overbegroede og skyggede, og de huser adskillige paddearter. De kan være både temporære og permanente, men der skal være lavvandede partier, der kan opvarmes godt af solen. Landhabitaten, som frøerne benytter uden for yngletiden, er typisk soleksponeret buskads i læ såsom brombær, tjørn og hassel, men også anden form for relativt storbladet vegetation, der ikke er for lav. Løvfrøer opholder sig i højder af mere end 1 meter og normalt 2-3 meter, men kan også forekomme højt oppe i buske og træer. Ingen andre danske padder er decideret klatrende. Afstanden fra ynglevandhul til sommerhabitat er typisk op til omkring 600 meter, men kan også være 1 km eller endog endnu længere. De voksne frøer tilbagelægger således den distance, når forplantningen er afsluttet. Bestandene trives bedst, når denne afstand er lille og helst forløber via våde enge, levende hegn og lign.
Løvfrøens store mobilitet gør, at den har en god spredningsevne og kan kolonisere nye vandhuller flere km væk fra de eksisterende.
Udbredelse: I Danmark finder vi hovedsagelig arten i afgrænsede sydlige egne. Den er udbredt på Bornholm, i spredte dele af Sjællands sydlige halvdel, på Lolland, i et lille område af det sydvestlige Fyn, på Als, i det sydøstlige Jylland samt omegnen af Århus og derfra sydpå ned mod Odder.
Ødelæggelser af både vand- og landhabitater gennem det meste af 1900-tallet medførte meget drastiske tilbagegange for løvfrøen. Men startende på Bornholm i 1980’erne og lidt senere Als har en målrettet indsats for at genoprette levesteder i Danmark båret frugt, så trusselsbilledet ikke længere er så negativt. Metapopulationen omkring Århus stammer fra et genudsættelsesprojekt i 1985, og den er i dag stor og levedygtig.
Små isolerede populationer på Lolland og Sjælland med ringe fertilitet gav mistanke om indavlsdepressioner. Som et forskningsprojekt udsattes således løvfrøer (indsamlet som æg) fra to små sydsjællandske populationer på det militære øvelsesterræn ved Antvors.
Det er desværre ikke et billede jeg har taget, det eneste jeg fik var et glimt af arten.
Butsnudet Frø (Rana temporaria)
Klasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Egentlige Frøer (Ranidae)
Kendetegn: Der findes tre arter af "brune frøer" der ligner hinanden meget. Det er butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige eller grønbrunlige, og at der på hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går en mørk stribe gennem øjet og danner det der kaldes tindingepletten. På tindingen sidder en tydelig trommehinde. Bagbenene er lange med mørke tværbånd. På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er meget vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer.
Butsnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er kortere end bagerste tåled og blød af føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 70-80 grader.
Stemmen er en kurrende lyd som kan høres på op til ca. 40 meters afstand. Butsnudet frø lyder ikke som de to andre brune frøer.
Hannen kan være blålig i yngleperioden. Hannen har desuden mere svømmehud end hunnene, hvilket kan ses på, at de to yderste led af den længste tå er frie af svømmehuden hos hannen, mens det er de tre yderste led hos hunnen.
Æggene lægges i store plamager og kan være svære at kende fra spidssnudet frø, men gelémassen virker dog mere uklar og tynd hos butsnudet frø.
Larverne kan godt artsbestemmes, men der er forskellige kendetegn i de forskellige aldersklasser. Her er det en god ide at bruge en bestemmelsesnøgne (se Fog et. al. 2001).Levested:
Butsnudet frø yngler i søer og vandhuller med en lavvandet bredzone. Arten tåler en del forurening, så længe der er insekter til haletudserne (larverne). Trives i det afvekslende kulturlandskab hvor de voksne på land efter yngleperioden opholder sig i mange forskellige naturtyper relativt tæt på vandhullerne. Udbredelse:
Butsnudet frø findes i det meste af landet, dog ikke Bornholm, Det sydfynske Øhav, Læsø, Lolland, Falster og Møn.
Rådyr (Capreolus capreolus)
Klasse: Pattedyr (Mammalia)Orden: Klovdyr (Artiodactyla)
Familie: Hjortefamilien (Cervidae)
Kendetegn: Rådyret er danmarks mindste hjorteart. Længde 100-140 cm, højde 60-90 cm, vægt 20-40 kg.
Sommerpelsen er hos hannen (bukken) mørkt rødbrun, mens hunnen (råen) er lyst rødbrun, begge med let gulligt haleparti. Sommerpels fra april/maj til september/oktober. Vinterpelsen gråbrun og noget kraftigere med hvidt haleparti. Meget kort hale. Relativt stort snudeparti og store øjne. Lammene (rålam) er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om hunde der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.
Levested: Åbne skove, skovkanter og krat.
Hættemåge(Chroicocephalus ridibundus)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger (Laridae)
Kendetegn: Længde 35-39 cm, vingefang 90-102 cm. Den videst udbredte måge i Europa. 2. aldersklasser.
Adulte fugle har mørkebrun hætte. Ben og næb er mørkerøde.
Den fælder til vinterdragt i aug. og får hvidt hoved med mørke øredækfjer.
Ungfugle kendes på meget brunt på oversiden.
Stående fugle kendes på størrelse, hovedtegning (hætte eller
mørk øreplet; kun smalle hvide "øjenlåg" og hos adulte røde næb og ben).
Levested:Yngler i store kolonier ved søer med rørskove og i moser, ofte nær fjorde eller kyster.
Udbredelse:Udbredt i hele landet.
Gråand (Anas platyrhynchos)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)
Kendetegn: Længde 55-65 cm. Vingefang 80-90 cm. En stor svømmeand og den mest almindelige i Danmark. Kendes i flugten på det blå vingespejl med hvide kanter, brede vinger og kort rund hale. Hannen i pragtdragt har grønt hoved, gult næb og hvid halsring. De sorte halefjer bøjer, så de danner en "krølle på halen". Hunnen er brunplettet med sort øjenstribe. Næbbet er gulligt med indslag af sort. Stemmen er det karakteristiske "rab-rab-rab"
Levested:Lever ved søer, i parker, moser, ferske enge, strandenge, fjorde og øer ved saltvand.
Udbredelse:Udbredt i hele landet.
Min Biotop indeholder flere forskellige dyr og planter, her er nogen af dem. Området er et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle. Og som en af de få steder I landet, er her en bestand af Løvfrøer. Min Biotop er både sø, mose og strand.
Løvfrø (Almindelig Løvfrø) Hyla arboreaKlasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Løvfrøer (Hylidae)
Kendetegn: Kropslængde 3,5-4,5 cm, undtagelsesvis 5 cm. Hunnen er en anelse større end hannen. Som den eneste danske padde har den udvidede hæfteskiver på finger- og tåspidser.
Denne lille frø er let genkendelig på sin klare og stærke grønne farve. Men f.eks. i koldt vejr og efter endt parring kan den skifte farve til grågrøn eller sortgrøn: dette farveskifte er et resultat af temperaturfald og sindstilstand. Der løber en sortbrun stribe på hver side af kroppen fra næseboret gennem øjet til låret. Stribens forløb bidrager til at gøre øjet mindre synligt. Fra hoften er der en sidegren eller slynge på striben op på ryggen, en såkaldt "hofteslynge". På grænsen af sidestriben og den grønne rygfarve kan der være en gullig zone. Hvor sidestriben grænser op til oversidens grønne grundfarve, er der normalt en gullig zone.
Huden på undersiden er kornet og hvidlig til grålig.
Hannen har en veludviklet kvækkepose på struben. Når hannen ikke kvækker, kan den kendes på, at kvækkeposen danner en løs hudfold på struben. Derfor er hannens strube brun, hvorimod hunnens er lys ligesom resten af undersiden.
Haletudsen eller larven forvandler sig normalt ved godt 4 cm totallængde, men kan blive op til 5 cm. Den kan ret let identificeres ud fra sin brede krop med øjnene siddende langt ude til siden. Den har høje halebræmmer, og halen ender i en spids. Oversiden er brunlig, ofte med et olivenfarvet skær, og den har gyldne prikker. Halebræmmerne er gullige, til tider med mørke pletter. Mundfeltet kan virke trekantet og har to tandrækker over munden og tre under munden.
Levested: Ynglevandhullerne er som udgangspunkt varme, fri for fisk, rene og med god vegetation, men ikke overbegroede og skyggede, og de huser adskillige paddearter. De kan være både temporære og permanente, men der skal være lavvandede partier, der kan opvarmes godt af solen. Landhabitaten, som frøerne benytter uden for yngletiden, er typisk soleksponeret buskads i læ såsom brombær, tjørn og hassel, men også anden form for relativt storbladet vegetation, der ikke er for lav. Løvfrøer opholder sig i højder af mere end 1 meter og normalt 2-3 meter, men kan også forekomme højt oppe i buske og træer. Ingen andre danske padder er decideret klatrende. Afstanden fra ynglevandhul til sommerhabitat er typisk op til omkring 600 meter, men kan også være 1 km eller endog endnu længere. De voksne frøer tilbagelægger således den distance, når forplantningen er afsluttet. Bestandene trives bedst, når denne afstand er lille og helst forløber via våde enge, levende hegn og lign.
Løvfrøens store mobilitet gør, at den har en god spredningsevne og kan kolonisere nye vandhuller flere km væk fra de eksisterende.
Udbredelse: I Danmark finder vi hovedsagelig arten i afgrænsede sydlige egne. Den er udbredt på Bornholm, i spredte dele af Sjællands sydlige halvdel, på Lolland, i et lille område af det sydvestlige Fyn, på Als, i det sydøstlige Jylland samt omegnen af Århus og derfra sydpå ned mod Odder.
Ødelæggelser af både vand- og landhabitater gennem det meste af 1900-tallet medførte meget drastiske tilbagegange for løvfrøen. Men startende på Bornholm i 1980’erne og lidt senere Als har en målrettet indsats for at genoprette levesteder i Danmark båret frugt, så trusselsbilledet ikke længere er så negativt. Metapopulationen omkring Århus stammer fra et genudsættelsesprojekt i 1985, og den er i dag stor og levedygtig.
Små isolerede populationer på Lolland og Sjælland med ringe fertilitet gav mistanke om indavlsdepressioner. Som et forskningsprojekt udsattes således løvfrøer (indsamlet som æg) fra to små sydsjællandske populationer på det militære øvelsesterræn ved Antvors.
Det er desværre ikke et billede jeg har taget, det eneste jeg fik var et glimt af arten.
Klasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Egentlige Frøer (Ranidae)
Kendetegn: Der findes tre arter af "brune frøer" der ligner hinanden meget. Det er butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige eller grønbrunlige, og at der på hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går en mørk stribe gennem øjet og danner det der kaldes tindingepletten. På tindingen sidder en tydelig trommehinde. Bagbenene er lange med mørke tværbånd. På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er meget vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer.
Butsnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er kortere end bagerste tåled og blød af føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 70-80 grader.
Stemmen er en kurrende lyd som kan høres på op til ca. 40 meters afstand. Butsnudet frø lyder ikke som de to andre brune frøer.
Hannen kan være blålig i yngleperioden. Hannen har desuden mere svømmehud end hunnene, hvilket kan ses på, at de to yderste led af den længste tå er frie af svømmehuden hos hannen, mens det er de tre yderste led hos hunnen.
Æggene lægges i store plamager og kan være svære at kende fra spidssnudet frø, men gelémassen virker dog mere uklar og tynd hos butsnudet frø.
Larverne kan godt artsbestemmes, men der er forskellige kendetegn i de forskellige aldersklasser. Her er det en god ide at bruge en bestemmelsesnøgne (se Fog et. al. 2001).Levested:
Butsnudet frø yngler i søer og vandhuller med en lavvandet bredzone. Arten tåler en del forurening, så længe der er insekter til haletudserne (larverne). Trives i det afvekslende kulturlandskab hvor de voksne på land efter yngleperioden opholder sig i mange forskellige naturtyper relativt tæt på vandhullerne. Udbredelse:
Butsnudet frø findes i det meste af landet, dog ikke Bornholm, Det sydfynske Øhav, Læsø, Lolland, Falster og Møn.
Rådyr (Capreolus capreolus)
Klasse: Pattedyr (Mammalia)Orden: Klovdyr (Artiodactyla)
Familie: Hjortefamilien (Cervidae)
Kendetegn: Rådyret er danmarks mindste hjorteart. Længde 100-140 cm, højde 60-90 cm, vægt 20-40 kg.
Sommerpelsen er hos hannen (bukken) mørkt rødbrun, mens hunnen (råen) er lyst rødbrun, begge med let gulligt haleparti. Sommerpels fra april/maj til september/oktober. Vinterpelsen gråbrun og noget kraftigere med hvidt haleparti. Meget kort hale. Relativt stort snudeparti og store øjne. Lammene (rålam) er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om hunde der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.
Levested: Åbne skove, skovkanter og krat.
Hættemåge(Chroicocephalus ridibundus)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger (Laridae)
Kendetegn: Længde 35-39 cm, vingefang 90-102 cm. Den videst udbredte måge i Europa. 2. aldersklasser.
Adulte fugle har mørkebrun hætte. Ben og næb er mørkerøde.
Den fælder til vinterdragt i aug. og får hvidt hoved med mørke øredækfjer.
Ungfugle kendes på meget brunt på oversiden.
Stående fugle kendes på størrelse, hovedtegning (hætte eller
mørk øreplet; kun smalle hvide "øjenlåg" og hos adulte røde næb og ben).
Levested:Yngler i store kolonier ved søer med rørskove og i moser, ofte nær fjorde eller kyster.
Udbredelse:Udbredt i hele landet.
Gråand (Anas platyrhynchos)
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)
Kendetegn: Længde 55-65 cm. Vingefang 80-90 cm. En stor svømmeand og den mest almindelige i Danmark. Kendes i flugten på det blå vingespejl med hvide kanter, brede vinger og kort rund hale. Hannen i pragtdragt har grønt hoved, gult næb og hvid halsring. De sorte halefjer bøjer, så de danner en "krølle på halen". Hunnen er brunplettet med sort øjenstribe. Næbbet er gulligt med indslag af sort. Stemmen er det karakteristiske "rab-rab-rab"
Levested:Lever ved søer, i parker, moser, ferske enge, strandenge, fjorde og øer ved saltvand.
Udbredelse:Udbredt i hele landet.
Mere uddybende biotop
Rynket Rose (Hybenrose) (Rosa rugosa)
Klasse:Tokimbladede planter (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)
Kendetegn: Tæt bestanddannende busk, 20-200cm høj med talrige tætsiddende rette barktorne og stive stikkende hår. Spredte uligefinnede blade med 5-9 rynkede, på oversiden skinnende mørkegrønne, på undersiden matte tæthårede, rund-savtakkede småblade.
5-talligt bloster med talrige støvdragere og grifler. Blomsterne er som regel enlige eller fåtallige med helrandede blivende bægerblade og mørkt rosa eller hvide kronblade. De røde hyben har talrige nødeagtige frugtanlæg og er svagt fladtrykt kugleformet på 2-3cm i diameter og er oftest glat.
Levested:
Introduceret fra Østasien.
Findes i Danmark både plantet i haver og sommerhusområder og naturaliseret i kystnære habitater.
Hjemmehørende i Japan, Kurillerne, Kamtjatka, Sakhalin, østlige Rusland, Koreanske halvø og nordøstlige Kina
Udbredelse:
Meget almindelig i hele landet i kystegne, men er hyppigt plantet indlands.
Almindelig Taks (Taxus baccata)
Klasse: Nåletræer (Pinopsida)
Orden: Taksordenen (Taxales)
Familie: Taksfamilien (Taxaceae)
Kendetegn: Taks kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde 10-45 mm. lange nåle, der på oversiden er mørkegrønne med fremtrædende midtribbe. De er regelmæssigt, mere eller mindre toradet anbragt. I modsætning til mange nåletræer er Taks uden aromatisk lugt og mangler harpikskanaler, som de andre har.Hanblomsterne er lysegule og sidder i tætte klaser, Hunblomsterne er enlige. Frugten er en etfrøet bæragtig kogle, først grøn, senere rød. Årsskuddene er først grønne, siden rødbrune; barken er glat, hos ældre individer afskallende, grå til rødbrun.
Levested:
LIdt fugtig, gerne kalkholdig bund i skove, krat m.v.
Udbredelse:
Almindelig Taks må efterhånden betegnes som temmelig almindelig som forvildet fra dyrkning. Den er blevet stedse almindeligere i Danmark inden for de sidste ca. 30 år.
I Danmark er Taks vistnok oprindeligt vildtvoksende ved Munkebjerg ved Vejle, og kun der. Men den har i historisk tid været langt mere udbredt (ses bl.a. af stednavne).
Den forvildes dog let fra f.eks. haver, parker og kirkegårde, hvor den anvendes meget, og opvækst på op til 2-3 meter eller mere ses med stigende hyppighed i især bynære skove og krat.
På bl.a. Møns Klint kan den være naturligt indvandret fra Rügen i Nordtyskland, hvor den gror vildt.
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Kendetegn: Tredelt Egebregne er indtil 40 cm høj, dog ofte lavere. Den har krybende jordstængel og er ikke tueformet.
Bladstilken er glinsende og brun.
Udbredelse:
Hist og her til temmelig almindelig i det meste af Danmark, dog ret sjælden i Vestjylland.
Kendetegn: Sporestøv hvidt, smag brændende skarp. Hat 3-6 cm bred, hvælvet, siden nedtrykt, kun svagt kamfuret i randen, højrød, hathud kort aftrækkelig. Lameller alle lige lange, hvide, med blågrønt skær. Stok cylindrisk til kølleformet, hvid. Kød skørt, med frugtagtig lugt.
Udbredelse: Almindelig i Danmark; meget almindelig på Sjælland, hist og her i Østjylland, Sønderjylland, på Fyn og Lolland-Falster-Møn, i resten af landet sjælden eller manglende. Arten har tidligere været en del af den bredere art Giftig Skørhat, som art blev den introduceret i Danmark af Morten Lange i 1961. Det latinske artsnavn betyder Maires (Maire var en fransk mykolog). I udlandet bruges artsnavnet nobilis (fornem) om denne art.
Strand-Siv (Juncus maritimus)
Klasse: Enkimbladede planter (Liliopsida)
Orden: Sivordenen (Juncales)
Familie: Sivfamilien (Juncaceae)
Kendetegn:
En indtil meterhøj siv, som er påfaldende sej, hård og med påfaldende stive og stikkende bladspidser. Stråene er bleggrønne og udgår fra krybende jordstængler, men ikke sjældent vokser de så tæt, at planten fremtræder næsten tueformet.
Blomsterstanden er åben, i 2-3 ret tydelige etager og forsynet med 2, et kort og et langt, støtteblad.
De 6 blosterblade er lyst gulbrune og forskellige: de 3 ydre er indtil 4,5 mm lange og spidse; de 3 indre er tydeligt kortere end de ydre og butte.
Frøkapslen er ca. 3 mm lang, brunglinsende og i reglen spids; den rager op over blosterbladene. Frøene er 0,8-1,2 mm lange og med vedhæng i begge ender.
Levested:Strandenge og leret saltholdig bund ved kysterne.
Udbredelse:Strand-Siv er temmelig almindelig ved kyster på Lolland, Falster og Møn, hvor den lokalt kan være talrig. Den er ret sjælden ved øvrige kyster på Øerne, i Østjylland og på Bornholm - og fraværende i den øvrige del af landet.
Den virker meget stationær og optræder sjældent som pionerplante; dog er den for nyligt fundet nyindvandret på den kunstige ø Peberholm i Øresund.
Strand-Siv findes udbredt ved kyster i Vest- og Sydeuropa, f.eks. Storbritannien og Middelhavsområdet. Danmark ligger på nordgrænsen af dens udbredelsesområde, og det er sandsynligt, at den vil brede sig som følge af temperaturstigningerne.
Klasse:Tokimbladede planter (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)
Kendetegn: Tæt bestanddannende busk, 20-200cm høj med talrige tætsiddende rette barktorne og stive stikkende hår. Spredte uligefinnede blade med 5-9 rynkede, på oversiden skinnende mørkegrønne, på undersiden matte tæthårede, rund-savtakkede småblade.
5-talligt bloster med talrige støvdragere og grifler. Blomsterne er som regel enlige eller fåtallige med helrandede blivende bægerblade og mørkt rosa eller hvide kronblade. De røde hyben har talrige nødeagtige frugtanlæg og er svagt fladtrykt kugleformet på 2-3cm i diameter og er oftest glat.
Levested:
Introduceret fra Østasien.
Findes i Danmark både plantet i haver og sommerhusområder og naturaliseret i kystnære habitater.
Hjemmehørende i Japan, Kurillerne, Kamtjatka, Sakhalin, østlige Rusland, Koreanske halvø og nordøstlige Kina
Udbredelse:
Meget almindelig i hele landet i kystegne, men er hyppigt plantet indlands.
Almindelig Taks (Taxus baccata)
Klasse: Nåletræer (Pinopsida)
Orden: Taksordenen (Taxales)
Familie: Taksfamilien (Taxaceae)
Kendetegn: Taks kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde 10-45 mm. lange nåle, der på oversiden er mørkegrønne med fremtrædende midtribbe. De er regelmæssigt, mere eller mindre toradet anbragt. I modsætning til mange nåletræer er Taks uden aromatisk lugt og mangler harpikskanaler, som de andre har.Hanblomsterne er lysegule og sidder i tætte klaser, Hunblomsterne er enlige. Frugten er en etfrøet bæragtig kogle, først grøn, senere rød. Årsskuddene er først grønne, siden rødbrune; barken er glat, hos ældre individer afskallende, grå til rødbrun.
Levested:
LIdt fugtig, gerne kalkholdig bund i skove, krat m.v.
Udbredelse:
Almindelig Taks må efterhånden betegnes som temmelig almindelig som forvildet fra dyrkning. Den er blevet stedse almindeligere i Danmark inden for de sidste ca. 30 år.
I Danmark er Taks vistnok oprindeligt vildtvoksende ved Munkebjerg ved Vejle, og kun der. Men den har i historisk tid været langt mere udbredt (ses bl.a. af stednavne).
Den forvildes dog let fra f.eks. haver, parker og kirkegårde, hvor den anvendes meget, og opvækst på op til 2-3 meter eller mere ses med stigende hyppighed i især bynære skove og krat.
På bl.a. Møns Klint kan den være naturligt indvandret fra Rügen i Nordtyskland, hvor den gror vildt.
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Klasse:Bregner (Filicopsida)
Orden: Engelsødordenen (Polypodiales)
Familie: Frynsebregnefamilen (Woodsiaceae)
Kendetegn: Tredelt Egebregne er indtil 40 cm høj, dog ofte lavere. Den har krybende jordstængel og er ikke tueformet.
Bladstilken er glinsende og brun.
Bladpladen er 2 x fjersnitdelt med 3 primærafsnit, der er omtrent lige store, så bladet fremtræder 3-delt.
Bladpladen er mere eller mindre horisontalt stillet, tynd, glat og lysegrøn.
Bladplade og stilk er kirtelløse.
Sporehushobene er runde og uden slør.
Levested:
Skygget, gerne lidt fugtig, mager til mesotrof bund i gamle løvskove, på overdrev, ikke for våde moser etc. Udbredelse:
Hist og her til temmelig almindelig i det meste af Danmark, dog ret sjælden i Vestjylland.
Lille Gift-Skørhat (Russula mairei)
Klasse:Lamelsvampe (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)
Levested:
I bøgeskove, især på morbund.
Strand-Siv (Juncus maritimus)
Klasse: Enkimbladede planter (Liliopsida)
Orden: Sivordenen (Juncales)
Familie: Sivfamilien (Juncaceae)
Kendetegn:
En indtil meterhøj siv, som er påfaldende sej, hård og med påfaldende stive og stikkende bladspidser. Stråene er bleggrønne og udgår fra krybende jordstængler, men ikke sjældent vokser de så tæt, at planten fremtræder næsten tueformet.
Blomsterstanden er åben, i 2-3 ret tydelige etager og forsynet med 2, et kort og et langt, støtteblad.
De 6 blosterblade er lyst gulbrune og forskellige: de 3 ydre er indtil 4,5 mm lange og spidse; de 3 indre er tydeligt kortere end de ydre og butte.
Frøkapslen er ca. 3 mm lang, brunglinsende og i reglen spids; den rager op over blosterbladene. Frøene er 0,8-1,2 mm lange og med vedhæng i begge ender.
Levested:Strandenge og leret saltholdig bund ved kysterne.
Udbredelse:Strand-Siv er temmelig almindelig ved kyster på Lolland, Falster og Møn, hvor den lokalt kan være talrig. Den er ret sjælden ved øvrige kyster på Øerne, i Østjylland og på Bornholm - og fraværende i den øvrige del af landet.
Den virker meget stationær og optræder sjældent som pionerplante; dog er den for nyligt fundet nyindvandret på den kunstige ø Peberholm i Øresund.
Strand-Siv findes udbredt ved kyster i Vest- og Sydeuropa, f.eks. Storbritannien og Middelhavsområdet. Danmark ligger på nordgrænsen af dens udbredelsesområde, og det er sandsynligt, at den vil brede sig som følge af temperaturstigningerne.
onsdag den 5. oktober 2011
Lidt flere billeder fra min biotop
torsdag den 22. september 2011
onsdag den 21. september 2011
Collage ala KreativNaturBlogger
Ja så er min collage oploadet. Jeg må ærlig inderømme at jeg har været lidt ideforladt, og at der nok skal en forklaring til når man læser min Collage ;-).
Men har er den :-)
Men har er den :-)
mandag den 12. september 2011
Så er det gang i blyanten, lidt rusten men det går :-)
Tegneopgave
Jo det går da fremad, men er godt nok lidt rusten når det kommer til frihåndstegning :-). Men her er da de første tegningen, helt spændende og dejligt mediterende. Tegning får mig til at glemme tid og sted.
Normalt bruger jeg en computer til at udtrykke mig kreativt, men fra en ung alder tegnede og malede jeg meget, noget jeg helt sikkert vil tage op igen :-).
At tegne er så dejligt frigørende, man må selv fortolke og fantasere. Tegning frigiver en fantasi og man for hurtigt en dialog i gang, hvad enten det er børn eller voksne. Nu var jeg kun mig selv at tegne med, men jeg må sige at den indre dialog kom i gang. I starten virkede det lidt frustrende at jeg ikke lige fik proportionerne hen, men det kom da til at fungere hen af vejen. Skyggerne kom på, og jeg blev egentlig godt tilfreds med et par af mine tegninger :-).
Jeg starter egentlig med meget grove skitser, for at få et indtryk af proportionerne og størrelserne. Derefter grund skitserer jeg tegningen, visker ud og justerer. Til sidst ligger jeg skyggerne på, det volder til tider nogle problemer.
Motiverne er taget fra dagligstuen, og jeg hammeren lå i stuen :-) Var i gang med at hamre hul i muren så jeg ku få et billede op :-).
Billeder fra min Biotop
Skovsø ved min Biotop
Sønderborg Bugt
Dejlig udsigt fra den bænk jeg nyder det hele fra :-)
Første tur til min Biotop :-)
BIOTOP – Sønderskoven, Sønderborg
Velkommen til min Biotop, som smukt ligger sig op ad Sønderborg by. Sønderskoven er på ca. 400 ha. I Sønderskoven findes Egetofte Naturskole som ligger i den gamle skovridergård, bygget i 1864. Skoven ender brat ud mod Sønderborg Bugt med stejle klinter, der stadig nedbrydes.
Gennem Sønderskoven går en del af Gendarmstien, der strækker sig langs det sydlige skovområde, afpatruljeredes af Grænsegendarmerne i årene 1920 – 1958.
Gennem Sønderskoven går en del af Gendarmstien, der strækker sig langs det sydlige skovområde, afpatruljeredes af Grænsegendarmerne i årene 1920 – 1958.
Min Biotop ligger ligeledes i den sydlige del af Sønderskoven, tæt ved kystlinien og klods op af en naturlig anlagt skovsø. Jeg har valgt netop denne Biotop, da jeg finder det spændende at undersøge hvad det til tider hårde kystmiljø gør ved det mere fredsommelige skov og skovsø miljø. Hvilke planter og dyr kan leve i dette miljø.
Jeg vil følge min Biotop de næste 3år, og måske længere. Min Biotop ligger smukt afgrænset af nåleskov, løvskov, sømiljø og kysten ud til Sønderborg bugt. Se kort.
Gråsten Skovdistrikt har udarbejdet følgende plan for skoven.
mandag den 5. september 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)