Så fik vi taget hul på Museumsopgaven. Når jeg siger vi, så er det fordi vi i vores normale studiegruppe kom til at diskutere, og overveje hvad og hvilket museum, vi skulle besøge. Vi havde begge Dybbøl Skandsemuseum i tankerne, og valgte derfor at lave opgaven sammen.Det skal siges, at både Brian og jeg tidligere havde besøgt Dybbøl skandsemuseum, men oplevelsen stod ikke særlig klar for nogen af os. Efter udtallige besøg på museets hjemmeside, fandt vi ud af, at museet ikke er et normalt museum, men en oplevelsesinstitution ,støttet af staten under overskriften VPAC. Dybbøl Skandsemuseum er altså et oplevelsescenter, hvor ung som gammel kan komme og få viden og indsigt gennem læring og aktivitet. Ideen inspirerede os i den grad til at udforske mulighederne for en eventuel aktivitestudflugt for en gruppe fysisk handicappede borgere.
VPAC står for Videns Pædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. I 2012 var der 15 VPAC centre i Danmark.
Besøget på Dybbøl Banke
Temaet "Oplev vinteren 1864" levede i den grad på til sit navn,
vi havde vist fået for lidt tøj på :-).
Besøget startede med, at vi så en film omkring , hvad der førte til slaget ved Dybbøl.
Efterfølgende fortalte en ansat hos museet meget levende og i klædt en uniform fra dengang, om slaget. Han fortalte om geværene, og hvordan de blev brugt. Vi fik lov til at holde geværet og mærke, hvor tungt det var. Der blev også lige affyret et "skud".
I barakkerne fik vi varmt øl med honning som soldaterne fik dengang, serveret i "gamle" stålkopper. En lokal kvinde anno 1864, læste op fra sin dagbog og en soldat fortalte om sin vej fra Preussen til Dybbøl Banke.
Barakkerne var bygget som dem, soldataterne sov i. Der var en duft af halm, en autentisk oplevelse, eftersom der var minusgrader og sne udenfor, som dengang under krigen. Det eneste man kunne varme sig på, var halmen.
I kogebarakken var der et stort ildsted, hvor soldaterne kunne tilberede deres mad. De havde dog et problem: soldaterne anede ikke hvordan man lavede mad! De var vant til at lillemor lavede mad. Det kom den berømte kogebogsforfatter Madame Mangor for øre, og hun skrev en 15 siders kogebog med titlen: Kogebog for soldaten i felten. Opskrifterne var beskrevet ned til mindste detalje og rettet mod de ingredienser soldataterne havde.
Soldaten kunne berette om et brev, hvor i en søn der var soldat, spørger sin kære moder, hvordan han skulle lave pandekager. Han undrede sig over, at pandekagen blev underlig - helt sort på den ene side og helt lys på den anden side...
Skulle man koge et blødkogt æg, skulle man tælle til 180 og ville man have et hårdkogt skulle man tælle til 360.
Efter kogebarakken var vi rundt at se skansen. Her en 2,6 tons tung kanon lavet af støbejern og med en levetid på 1000 skud. Igen en meget autentisk oplevelse med minusgrader og en kold, kold vind. Vi kunne levende sætte os ind i soldaternes kamp mod kulden dengang.
Besøget sluttede af med en film om det blodige slag ved Dybbøl.
Om museet
Museet er et viden pædagogisk aktivitetscenter og ikke et museum i traditionel forstand. Her kan man bruge sanserne og blive en del af historien. Målgruppen er primært børnefamiler og skolebørn, men de modtager alle grupper og justerer besøget så det passer til gruppen. Stedet er handicapvenligt og man kan komme rundt i kørestol. Personalet er lidt blandet, nogle med en pædagogisk baggrund, andre er historikere.
Alt efter sæson er der forskellige aktiviteter som f.eks. kuglestøbning,madlavning i kogeskuret og man kan opleve og blive en del af soldaternes hverdag i Soldaterbyen.
Vores aktiviteter efter besøget
Efter museumsbesøget fik vi inspiration til at lave et madlavningsforløb med mad fra da soldaterne var i felten. Vores målgruppe (nedsat funktion) får her brugt sanserne (smage, dufte, føle) og finmotorikken (hakke,snitte, røre). Målet er at gruppen får en succesoplevelse, de kender måske ikke så meget til madlavning eller har måske aldrig prøvet det.
Meningen var, at det skulle være en udendørs aktivitet og maden skulle laves over bål, men grundet snevejr blev det afprøvet i køkkenet. Vi vil senere afprøve det på vores biotop, når vejret indbyder til det.
Retterne er med inspiration fra kogebogen "Mad til soldater i felten"
Oxekjød med kaal anno 1864
Pandekager som man lavede dem i fælten.
Det var spændende at lave retterne. Soldaterne havde kun ganske få ingredienser at arbejde med. Da jeg skulle smage pandekagerne tænkte jeg, at det sikkert smagte rædselsfuldt. Pandekager af kun mel og vand! Men det smagte faktisk ok og er ganske mættende.
Retten med oksekød valgte jeg, at fint snitte hvidkålen, da det ville være en god måde at træne finmotorikken. Jeg var også skeptisk, da jeg skulle smage denne ret. Kun kål og kød, ingen krydderier. Igen smagte det ok, det smagte af ja - kål og kød.
Eksempel fra kogebogen:
Kjød i kaal
½ Pund fersk Oxekjød vadskes godt, og sættes paa Ilden enten heelt eller ituskaaret, med 1 Pot Vand og lidt Salt. Det Skum som kommer op naar Vandet koger, afskummes, og Kogningen fortsættes med Laag indtil Kjødet er halv mørt. Et lidet Hoved Hvidkaal, som er skaaret i 6 Dele, kommes da derpaa tilligemed en lille Skive Smør, om man har det, og det hele koges under Laag i en Time, eller til Alt er fuldkomment mørt.
Soldaterne der ofte aldrig havde lavet mad, skulle have nogle hurtige og nemme retter, men samtidg retter der gav dem styrke og energi. En af disse retter var stegt flæsk. Soldaterne fik udleveret saltet flæsk så de kunne stege på en pande eller i en gryde. Her er hvad de skulle gøre.
Stegt flæsk
Tag en pande eller en gryde, put noget fedtstof i panden.
Put stille og rolig flæsken i panden.
Steg i 4min og vend derefter flæsken og steg i 4min. 4min svare som sagt til at tælle til 240 :-)
Hvad der for soldaterne var en udfordring rent madlavningsmæssigt, virker for os måske meget enkelt, men som vores rundviser fortalte så er der historier hvor soldaterne fik meget forkuldet mad, men mon ikke det gled ned alligevel. Soldaten fik ikke meget at spise, og flæsk og pandekager var luksus. Soldaten fik også udlevet brændevin og for yderligere at holde varmen, drak de varm øl med honning.
Varm øl med honning
Tag en god stærk øl, eller bare en mørk øl. Hæld den i en gryde og sæt den til at koge.
Når øllen koger, put to spiseske fuld honning i gryden og lad det koge med.
Når honningen er opløst og øllen koger, er den klar til at drikke.
Jeg kan klart anbefale varm øl og det er så nemt at lave. Alle vores aktiviteter er nemme at gå til, og det skal de også være fordi vi som sagt vil bruge dem til handicappede.
