Er det motorvejen jeg kan høre....

Lige lidt nyt fra min biotop...

På min tur gennem sønderskoven stoppede jeg ved min biotop, og ville lige se om der var sket spændende ting. Jeg kan med sikkerhed konstatere at foråret for kommet, svaner, gæs, ænder samt mange andre dyr er aktive og snakker på livet løs. Men hvad er det for en lyd jeg kan høre i det fjerne... er det motorvejen, nej den plejer jeg ikke at kunne høre, men er det så en motorsav jeg kan høre, nej.... hmm. Hvad er nu det, det vrimler jo med frøer og tudser... og ja det er deres karakteristiske lyd der får skovsøen til at lyde som en motorvej :-) Prøv selv at høre :-)

Den er godt nok lidt svær at høre, men hvis man har et par højtalere så kan det lade sig gøre :-)

Udfordring_Fjerde etape_Skaldespand

Så er fjerde etape af udfordringen nået, et stykke skaldespand i tyk lastbilslange. 

Teknikken er den samme som ved brilleetuiet, optagne, klippe, lave huller og sy. 

 Tykkere slange kræver stærke fingerkræfter og hullerne skal mærkes af så den er nemmere at sy sammen. 

 Ca. 8mm mellem hullerne

Perelli logoet giver skraldespanden et sejt udtryk, og at sy i slanger kan sagtens være en aktivitet for drenge ikke ku piger. 

Det tog en del tid og slid af få krænget slangen rund så den fik den rigtige form. Kanden er ekstra stabil da jeg har lavet en fold der ligeledes giver stabilitet til skraldespanden. 














At sy i slange er en god aktivitet for lidt ældre børn (8-9år) og f.eks. som en aktivitet for borgere med speciale funktionsnedsættelser. Jeg oplevede at med lidt træning er det en aktivitet der indeholder mange forskellige beskæftigelsestrin og motoriske øvelser. 

Udfordring_Tredje etape_Huller og sy

Ja så fik jeg anskaffet hulsaks, lædertråd og stumnål. Så det bare igang. 

Og et er så resultatet....

Først markerer jeg der hvor hullerne skal være og så laver jeg huller. 

Der skal lægges kræfter i. Jeg laver huller for hver ca 8mm og det er vigtigt at hullerne ligger nogenlunde overfor hinanden nå de skal sys, derfor er det en god ide at tælle huller. 

Nå den skal sys, så er det vigtigt at lædersnoren holdes stram. Noget af gummien sidder stadig tilbage i hullerne, men det kan fjernes. 

Jeg synes at det færdige resultat er blevet godt og jeg er tilfreds. Gummi er et dejligt materiale at arbejde i, og så er det som jeg har sagt før gratis :-)













Nu vil jeg kaste mig over en større ting, nemlig en skraldespand som skal laves i noget tykkkere gummi. 

Leropgave_Undercover hylde :-)

Jeg fandt opgaven meget svært, men da jeg først kom igang var det faktisk meget spændende og ideerne fik frit løb. 

Jeg har valgt at lave en miniudgave af en mælkekarton, dog med den tvist at det ikke blot er en mælkekarton men også har funktionen opbevaringshylde :-) Man kan foreksempel have sine nøgler liggende på hylden eller et salt og pebersæt :-) Ja det er kun fantasien der sætter grænser. 

Opgaven var at lave en ting der er funktionel og en der er noget andet end den umiddelbart giver udtryk af. Og det er lykkedes mig at lave begge dele i min mælkekarton, den har funktion af hylde og så er den forklædt som mælkekarton :-) 

 Masser af slikker...

 Undercover hylde... :-)

Nøgler eller salt og pebersæt :-)




















Det var rigtigt sjovt at arbejde med opgaven også selv om at resultatet blev en smule skævt. 

Udfordring_Anden etape_Ide, Skabelon og udklip

Så jeg jeg klar til anden etape af min udfordringsopgave. 

Først skal slangen vaskes. 

Slangen vaskes i brunsæbe eller ganske almindelig opvaskemidel. Man skal være opmærksom på at man får vasket slangen godt så den ikke smitter af. 

Slangen er ofte fyldt med lapper, revner eller mærker, det giver mere karakter til den ting som man laver, men selvfølgelig skal det se godt ud. 

Jeg har besluttet mig for at jeg vil få mere brug for et brille etui istedet for en bold. Så det bliver det :-) 

Slange der skal blive til etui. 

Med inspiration fra et etui jeg i forvejen har vil jeg lave endnu et etui. 

Etui som jeg vil lave i slangemateriale.

Der blev udarbejdet en ideskitse så jeg kunne lave en skabelon. 

Jeg ved ikke om man kan se det men den er streget op så den bare skal klippes ud. 

Så er delene klippet ud, det bliver spændende og det passer må det skal syes. 

Udfordringen bliver at gøre slangen så stabil at den ikke falder helt sammen når man bruger den. Måske jeg sku ha brugt noget af det tykkere slange... 

At arbejde med slange er spændende, men da det er gratis så gør det ikke noget hvis man laver fejl. Jeg kan godt lide ideen med at det er 100% genbrug. 

Jeg har også fået fadt i en tykkere slange til min skraldespand som jeg vil lave efter etuiet :-) 

Det næste jeg skal er at købe lædersnor, en stor stum nål og så kan jeg låne en hulsaks som er nødvendig for at man kan sy slangerne sammen. 

Fortsættelse følger.....

Vikingemad_Jord til bord opg_Samlet Anette og Brian

Fra jord til bord:Livet som viking

Vikingerne hærgede fra omkring år 800 til 1100. De var frygtet, hvor end de kom frem; de stjal og røvede, satte ild til kirker og huse, sloges og tog folk til fange, der senere blev solgt som slaver. Udover at være barbarer, var de også dygtige købmænd og håndværkere. De fleste mennesker i vikingetiden var bønder.

Hvad spiste vikingerne?

Vikingerne boede nær kysterne, hvor de blandt andet kunne fange sæler og hvaler. De gik på jagt efter fugle, ulve, ræve og rensdyr. De samlede også skaldyr, fugleæg, svampe, nødder og bær. De havde husdyr som får, geder og kvæg og dyrkede selv hvede og byg. Korn var en vigtig råvare, de brugte til brød.   I køkkenhaven havde de løg, bønner og kål, og frugttræer som æble- og blommetræer.

Vintermad kunne f.eks. bestå af grønsager kogt sammen til en tyk masse og man drak suppe lavet på tørrede ærter. Sommer betød friske frugter og bær.  Vikingerne drak mælk, vand, mjød(alkoholisk drik lavet af honning og krydderier) og øl (lavet af byg).

Som regel fik vikingerne to måltider om dagen. De begyndte morgenen med brød og grød og sluttede af med aftensmad i form af et varmt mpltid med kød og masser af øl til.

Madvarer kendt fra vikingetiden

Dette er mad der er fundet ved forskellige vikingetidsudgravninger i henholdsvis Sydengland, Danmark, Norge, Island og Grønland.

Tamdyr:

Høns/kyllinger, ænder, gæs, får/lam, okse/køer/kalve, svin, ged, hest.

Vildt:

Skovdue, urfugl, vibe, vildgås, hjejle,strandhjejle, sæl, kronhjort, rådyr, hare.

Saltvandsfisk:

Torsk, sild, hornfisk, kuller, rødspætte, skrubbe, hestemakrel, lange.

Vandrende arter:

Helt, laks, smelt, forel, ferskvandsål.

Ferskvandsfisk:

Brasen, suder, karusser, gedde, aborre, skalle, rundskalle, sandart.

Skaldyr:

Østers, hjertemusling,blåmusling, kammusling, strandsnegl.

Korn:

Byg, rug, havre, hvede, emmer, spelt, hirse, birkes, hørfrø.

Grøntsager:

Hestebønner, bønner, linser, kål, løg, porre, ærter, blegselleri, selleri, bladbede, julesalat, spinat, vårsalat, ræddike, gulerod, pastinak, turnips, majroer, roe.

Frugt og bær:

Skovjordbær, hindbær, brombær, blåbær, revlingebær, hyben, hyldebær, rønnebær, hvidtjørnbær, slåen, blommer, kræger, æbler, hasselnødder, valnødder.

Krydderier:

Peberrod, fennikel, kvan, hvidløg, purløg, karse, kommen, løvstikke, sennep, koriander, sar/bønneurt, timian, merian, dild, mynte, brøndkarse, humle, porse, brændenælde,røllike, agermåne, enebær.

Øvrige produkter:

Mælk(ged/ko), smør, æg, ost, honning, salt, importeret vin, rapsolie, hampolie, linolie(hørfrø). 

Redskaber og tilberedning

Hvis man var rig, brugte man glas, sølvgrus og store drikkehorn til at drikke af. Var man fattig, måtte man nøjes med krus og skåle af træ. Skeerne var af træ eller horn, og de spiste af trætallerkner eller skåle af fedtsten.

Til madlavning brugte de jerngryder i forskellige størrelse, både runde- og fladbundede. Gryderne havde en hank, så man kunne hænge dem over bålet.  Disse gryder var mest egnet til at koge vand i, feks. suppe og kogning af kød. Skulle man lave f.eks. grød skulle der bruge en klæberstensgryde med tykkere bund og bedre varmefordeling. De mest almindeligevkogekar var af ler, der var pølset op, men var af meget dårlig kvalitet.

Ved ildsteder har arkæologer fundet ildskørnede sten, der tyder på, at de har brugt opvarmede sten fra bålet, direkte i vandet eller suppen. Der blev brugt stegespid til at tilberede kødet over bålet og kuppelovne til bagning.

Vikingerne brugte også konservering i form af tørring, røgning, saltning, mælkesyregæring, vallesyltning, eddikesyktning, honningsyltning og  nedsmeltning i fedt.

Det var kvinderne der stod for madlavningen og for at samle et madlager ind til vinteren. Om vinteren kunne vikingerene bruge is til at komme maden på køl.

Vi har i  vores gruppe (Brian og jeg) valgt at lave vikingemad. Egentligt skulle maden laves over mit nye bålsted, men jeg kunne ikke få gang i bålet. Der var stiv kuling og en chillfaktor på -15. Brrrrrrr. 

Jeg har lånt denne bog med simple opskrifter, der passer til mad på bål:

Den første ret hedder Ølgryde. 

Oksekød, gulerødder og blegselleri kommes i gryden.

Der tilsættes lige dele fløde og øl.

Retten koger til kødet er mørt og væden er tyknet.

Den næste ret er Speltpandekager med blåbær.

Speltmel, groft salt, honning, æg og mælk piskes sammen.

Steges på panden.

Serveres med honning og friske blåbær. MUMS!

 Jeg har lavet en drik der hedder Vikinge-æbledrik.

Æbler skæres i både.

 

Koges i vand sammen med honning.

Vædsken sies fra.

Som vikingerne sagde, når de skålede: "På din sundhed!"

Vikingemad_jord til bord opg

I weekenden var jeg så heldig at ramme en super dag til at lave Vikingemad på :-)

Ude over min mejeriprodukter var vores emne i gruppe Anette og Brian, Vikingemad. 

Første skridt i den retning kom altså i weekenden hvor jeg eksperimenterede med brød. 
Nærmere betegnet fladbørd. 

Inspirationen har jeg fået fra internettet og linfjordsmuseets hjemmeside. 

http://www.limfjordsmuseet.dk/Arkiv/Vikingemad.htm

Vikingerne for lidt over 1000år siden var primært bønder, som levede i og af naturen. Man fiskende hvad fjorden kunne give, fandt kryderurter, opdrettede kvæg, får og geder som man kunne malke og spise. Den typiske spise var på den tid grød, brød, kød og mælkeprodukter.

Det fladbrød som jeg har lavet er levet på tre slags mel, men er et meget enkelt brød der mætter godt. 

Fladbrød med tre slags mel

5 store håndfulde af groft hvedemel, bygmel og rugmel
½ valle/vand
salt
evt. et æg
evt. Kommen, frø fra brændenælder, vejbred eller hakkede nødder
Mel og væske blandes. Pas på den hverken bliver for klistret eller for tør
Dejen skal hvile 30 min-1 time, hvorefter den rulles i bordtennisbolde-store kugler der trykkes flade og bages i ovnen ved ca. 250 grader på eller en jernplade/ en pande over et bål. Kik efter dem!

Jeg lavede selvfølgelig brødet over bål og synes faktisk at det blev godt. 

 Man har brug for et godt bål

 En støbejernsplade eller grillplade som denne. Det er vigtigt at den bliver snurt med fedtstof ellers brænder brødende på. 

 Dejligt vejr at have bål på og ikke mindst at spise brød på :-)

Det færdige brød!! En god mundfuld som kan spises til fisk eller en god portion suppe.
Brød var en vigtig del af vikinge kosten, da vikinger arbejde fysisk i marken og nå de skulle plyndre nabobyen :-)

Biotopopgave 6_Natur og Naturfænomener

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i vind og nedbør. 

Allerførst har jeg valgt 4-6 årige børn som min målgruppe. Børn har en meget naturlig tilgang til vind og nedbør da de jo er meget ude i løbet af en dag. De har mærket regnen på deres kind, blæsten i deres hår og haft våde bukser efter en tur i vandpytten. I arbejdet med vind og nedbør vil jeg først begynde med at snakke med børnene om hvad regn og vind er. I samtalen vil jeg bruge vanddråber så børnene får den kropslige oplevelse af dråben der ramme kinden, derved opnår jeg en mere håndgribelig samtale og det bliver interessant. Børnene opnår en æstetisk oplevelse og de kan forklare hvorfor regn er god eller dårligt. 

Det samme med vind, her kunne man eventuelt bruge en blæsemaskine og blæse bøenene på kinden. Børnene kunne prøve at feje blade i blæsevejr. Disse indledende aktiviteter skærper børnenes interesse for naturfænomener og man kan fortsætte til de næste aktiviteter. 

Jeg har været ude og lege lidt med vinden, og denne vindmølle var både sjov og lærerig at lave. Hvorfor drejer den rundt, hvorfor skal pindene være så tynde og ikke store og tykke etc. Børnene kan lære meget om vinden og stolt vise hvad de har lavet. 

Vindmøllen er lavet af to lister, fire plastik krus, gaffa, en skrue og en træstub. Dog skal der meget vind til at den drejer rundt :-). 

Andre vind aktiviteter kunne være at man ved hjælp af en præsening på en blæsende dag fik sin gokart til at køre., eller at man forsøgte at slå sin paraply op i modvind. 

Efter at have talt med børnene om regn/nedbør så kunne den første aktivitet være at børnene på skift fik lov til at ånde på et spejl og se spejlet dryppe eller på en kold dag prøver at ånde udenfor. 

Eller man kan som jeg her har forsøgt lave en regnmåler af en colaflaske.

Man skærer flasken over lige under halsen og vender halsen rund så den danner en slags tragt der skal forhindre skidt i at komme ned i flasken. På flasken kan man så med personalets hjælp måle mm ud og børnene kan følge med i hvor meget det har regnet. 

Ud over det kan man snakke om hvad det vil sige at det regner og hvilken betydning det har når det regner. Børnene vil elske hvis de fik til opgave at samle vand ind og så efterfølgende være med til at vande planterne. 

Vinter på min biotop_Fortsat

Vinter - Forår - Vinter - Forår og nu vinter igen :-) Ja hvad bliver det til ? 

Jeg har måtte konstatere at vinteren ikke helt vil forsvinde, men her er lidt forårstegn :-)

Vintergækker der også ligesom mig råber forår!!!

Biotopopg 5_På jagt efter friluftsaktiviteter_Fortsat

Ude ved min biotop er det mulighed for mange forskellige friluft aktiviteter, en af dem er at man nede ved stranden kan lave bål. Bål der kan bruges til bl.a. at skabe hygge, socialt samvær, og læring omkring ild. 
Jeg har selv erfaret fra min praktik at aktiviteten bål er utrolig god fordi at der er så mange opgaver i det at bygge og tænde et bål. Derefter kan man lave alverdens mad over bål. 

Jeg har her i weekenden været ude og afprøve denne aktivitet, og her er hvad jeg har erfaret. 

Først skal man bruge brænde. Her er bøg og eg at fortrække, da man har den bedste brændværdi. Det er vigtigt at brændet er tørt og så skal man sørge for at have noget mindre grene/kviste til at starte bålet med. 
Jeg har læst (NATUR vejleder • 18. årg. • nr. 2 • 2009) mig til at hvis man skal lave bål som man gjorde i vikingetiden (jord til bord opgave) så brugte man træ mod træ eller et ildstål, men der valgte jeg at snyde lidt og brugte stormtændstikker. 

Det første bål jeg forsøgte mig med var et Pagodebål. Bålet og måden at tænde op på er utrolig god hvis man hurtigt skal skabe gløder.

Bålet er bygget op af mindre træ pinde som er flækket med en økse, med dem danner man en kærne hvor der både er læ og god brændeffekt. Nede i kærnen ligger man det let antændelige materiale , kviste eller i dette tilfælde tørt græs. 
Yderst effektivt bål synes jeg og som sagt så fik jeg hurtigt gløder ser kunne bruges til madlavning.

Det tog ca. 10min og så var der bål :-)



Det andet bål var et Berberbål som er et bål der imodsætning til Pagodebålet tændes oppefra. Ulempen ved dette bål var at det var lidt svært at tænde da man ikke har den samme læ effekt, men efter flere forsøg i blæsevejr lykkedes det også. 

I bunden bygger man en bund af træstykker helt tæt, ovenpå det samme og øverst laver man sit bål af let optændelige kviste og i dette tilfælde tørt græs. Ilden vil bevæge sig nedad. 
Berberbålet er både brænde besparende og ifølge (NATUR vejleder • 18. årg. • nr. 2 • 2009) CO2 venligt. 

Det har været meget lærerigt at eksperimetere med forskellige bål, og har også fået en favorit som helt sikkert skal bruges i praksis, nemlig Pagodebålet.