Vikingemad_Jord til bord opg_Samlet Anette og Brian

Fra jord til bord:Livet som viking

Vikingerne hærgede fra omkring år 800 til 1100. De var frygtet, hvor end de kom frem; de stjal og røvede, satte ild til kirker og huse, sloges og tog folk til fange, der senere blev solgt som slaver. Udover at være barbarer, var de også dygtige købmænd og håndværkere. De fleste mennesker i vikingetiden var bønder.

Hvad spiste vikingerne?

Vikingerne boede nær kysterne, hvor de blandt andet kunne fange sæler og hvaler. De gik på jagt efter fugle, ulve, ræve og rensdyr. De samlede også skaldyr, fugleæg, svampe, nødder og bær. De havde husdyr som får, geder og kvæg og dyrkede selv hvede og byg. Korn var en vigtig råvare, de brugte til brød.   I køkkenhaven havde de løg, bønner og kål, og frugttræer som æble- og blommetræer.

Vintermad kunne f.eks. bestå af grønsager kogt sammen til en tyk masse og man drak suppe lavet på tørrede ærter. Sommer betød friske frugter og bær.  Vikingerne drak mælk, vand, mjød(alkoholisk drik lavet af honning og krydderier) og øl (lavet af byg).

Som regel fik vikingerne to måltider om dagen. De begyndte morgenen med brød og grød og sluttede af med aftensmad i form af et varmt mpltid med kød og masser af øl til.

Madvarer kendt fra vikingetiden

Dette er mad der er fundet ved forskellige vikingetidsudgravninger i henholdsvis Sydengland, Danmark, Norge, Island og Grønland.

Tamdyr:

Høns/kyllinger, ænder, gæs, får/lam, okse/køer/kalve, svin, ged, hest.

Vildt:

Skovdue, urfugl, vibe, vildgås, hjejle,strandhjejle, sæl, kronhjort, rådyr, hare.

Saltvandsfisk:

Torsk, sild, hornfisk, kuller, rødspætte, skrubbe, hestemakrel, lange.

Vandrende arter:

Helt, laks, smelt, forel, ferskvandsål.

Ferskvandsfisk:

Brasen, suder, karusser, gedde, aborre, skalle, rundskalle, sandart.

Skaldyr:

Østers, hjertemusling,blåmusling, kammusling, strandsnegl.

Korn:

Byg, rug, havre, hvede, emmer, spelt, hirse, birkes, hørfrø.

Grøntsager:

Hestebønner, bønner, linser, kål, løg, porre, ærter, blegselleri, selleri, bladbede, julesalat, spinat, vårsalat, ræddike, gulerod, pastinak, turnips, majroer, roe.

Frugt og bær:

Skovjordbær, hindbær, brombær, blåbær, revlingebær, hyben, hyldebær, rønnebær, hvidtjørnbær, slåen, blommer, kræger, æbler, hasselnødder, valnødder.

Krydderier:

Peberrod, fennikel, kvan, hvidløg, purløg, karse, kommen, løvstikke, sennep, koriander, sar/bønneurt, timian, merian, dild, mynte, brøndkarse, humle, porse, brændenælde,røllike, agermåne, enebær.

Øvrige produkter:

Mælk(ged/ko), smør, æg, ost, honning, salt, importeret vin, rapsolie, hampolie, linolie(hørfrø). 

Redskaber og tilberedning

Hvis man var rig, brugte man glas, sølvgrus og store drikkehorn til at drikke af. Var man fattig, måtte man nøjes med krus og skåle af træ. Skeerne var af træ eller horn, og de spiste af trætallerkner eller skåle af fedtsten.

Til madlavning brugte de jerngryder i forskellige størrelse, både runde- og fladbundede. Gryderne havde en hank, så man kunne hænge dem over bålet.  Disse gryder var mest egnet til at koge vand i, feks. suppe og kogning af kød. Skulle man lave f.eks. grød skulle der bruge en klæberstensgryde med tykkere bund og bedre varmefordeling. De mest almindeligevkogekar var af ler, der var pølset op, men var af meget dårlig kvalitet.

Ved ildsteder har arkæologer fundet ildskørnede sten, der tyder på, at de har brugt opvarmede sten fra bålet, direkte i vandet eller suppen. Der blev brugt stegespid til at tilberede kødet over bålet og kuppelovne til bagning.

Vikingerne brugte også konservering i form af tørring, røgning, saltning, mælkesyregæring, vallesyltning, eddikesyktning, honningsyltning og  nedsmeltning i fedt.

Det var kvinderne der stod for madlavningen og for at samle et madlager ind til vinteren. Om vinteren kunne vikingerene bruge is til at komme maden på køl.

Vi har i  vores gruppe (Brian og jeg) valgt at lave vikingemad. Egentligt skulle maden laves over mit nye bålsted, men jeg kunne ikke få gang i bålet. Der var stiv kuling og en chillfaktor på -15. Brrrrrrr. 

Jeg har lånt denne bog med simple opskrifter, der passer til mad på bål:

Den første ret hedder Ølgryde. 

Oksekød, gulerødder og blegselleri kommes i gryden.

Der tilsættes lige dele fløde og øl.

Retten koger til kødet er mørt og væden er tyknet.

Den næste ret er Speltpandekager med blåbær.

Speltmel, groft salt, honning, æg og mælk piskes sammen.

Steges på panden.

Serveres med honning og friske blåbær. MUMS!

 Jeg har lavet en drik der hedder Vikinge-æbledrik.

Æbler skæres i både.

 

Koges i vand sammen med honning.

Vædsken sies fra.

Som vikingerne sagde, når de skålede: "På din sundhed!"